DIN SIKKERHED ER VIGTIG FOR OS!

Din sikkerhed er vigtig for os. Derfor vil vi gerne informere dig om vores politik for beskyttelse af personlige oplysninger. Her kan du læse om, hvordan vi behandler de personlige oplysninger, du måtte have givet til os. Du kan læse vores Politik om beskyttelse af personlige oplysninger her​

Du kan læse vores Politik om beskyttelse af personlige oplysninger her​ LUK

31. marts 2017

Lærling fejres på Kongens Nytorv

Lærlingen Pashu Neoupaney har nu modtaget sit svendebrev efter oplæring på metrobyggeriet. I alt har der været lærlinge svarende til 152 årsværk på metrobyggeriet.

Det første svendebrev på metrobyggeriet er nu uddelt. Den 33-årige lærling Pashu Neoupaney fra Næstved har gennem det meste af sin læretid som bygningsstruktør været på metrobyggepladsen ved Marmorkirken, og derfor blev torsdag den 30. marts fejret på en metrobyggeplads med tale og kage.

Selv om Pashu Neoupaney er den første lærling, som kan bryste sig af stort set fuld læretid på metrobyggeriet, har der været mange lærlinge på metrobyggeriet gennem årene. 152 årsværk er det blevet til i alt.

Lærlinge med unikke muligheder


Hos Metroselskabet måtte man hurtigt erkende, at det var nemmere sagt end gjort at skaffe lærlinge til et stort anlægsprojekt. Men i tæt samarbejde med erhvervsskoler, arbejdsmarkedets parter og entreprenører er det lykkedes at få mange lærlinge ind på projektet. 

Erfaringerne fra Cityringen er taget med på metroprojekterne til Nordhavn og Sydhavn, hvor der arbejdes på at få skabt masser af lærlingepladser.

Det har været et langt sejt træk at få matchet lærlinge og entreprenører. Men vi har henad vejen oplevet en stor velvilje til at samarbejde om at få lærlinge ind på projektet. Som bygherre ligger det os meget på sinde, at vi er med til at skaffe lærlingepladser, så vi har lagt en masse ressourcer i at få tilrettelagt lærlingeforløb, som var givende for både lærlinge og entreprenører. Lærlingene fra metrobyggeriet kommer ud med nogle helt særlige erfaringer og kompetencer, som betyder, at de kan søge arbejde på lignende projekter over hele verden. Tillykke til Pashu. Jeg håber, at han vil drage stor nytte af sin tid her på metrobyggeriet,” siger Peder Mandrup, stabschef i Metroselskabet.