DIN SIKKERHED ER VIGTIG FOR OS!

Din sikkerhed er vigtig for os. Derfor vil vi gerne informere dig om vores politik for beskyttelse af personlige oplysninger. Her kan du læse om, hvordan vi behandler de personlige oplysninger, du måtte have givet til os. Du kan læse vores Politik om beskyttelse af personlige oplysninger her​

Du kan læse vores Politik om beskyttelse af personlige oplysninger her​ LUK

3. november 2017

Hvem skal vinde årets Hegnspæl?

Lokalt forankrede, interaktive og originale. De nominerede værker kan lidt af det hele, og du kan være med til at bestemme, hvilke der skal vinde.

De grønne byggepladshegn har lagt vægge til alt fra spejlblanke kæmpemåger til tabte huskesedler, og nu er det igen blevet tid til at hylde den offentlige udsmykning. Det sker med prisuddelingsshowet årets Hegnspæl hvor årets bedste og mest originale projekter på Byens Hegn bliver kåret.

Giv dit favoritværk en stemme
De 10 nominerede værker til årets Hegnspæl er valgt ud fra forskellige kriterier. Blandt andet er de blevet vurderet ud fra deres evne til at inddrage borgerne og skabe bedre byrum. Prisuddelingen finder sted onsdag den 22. november, hvor der bliver uddelt to priser: Juryprisen og Publikumsprisen.

Vil du være med til at afgøre, hvem der skal vinde årets Publikumspris, kan du læse mere om årets nominerede værker og stemme her

Afstemningen løber frem til mandag den 20. november kl. 12.00.

Hegnspæl-juryen 2017 er:
Trine Ross. Kunstanmelder, skribent og debattør
Katrien Verwilt. Metropolis, Københavns Internationale Teater
Camilla Gøhler Ryberg. Projektchef i Københavns Kommunes Områdefornyelse i Sydhavnen
Rasmus Frisk. Partner i arki_lab
Peter Skensved. Vinder af Publikumsprisen til Hegnspæl 2016

Vil du vide mere om Hegnspælens historie, så klik her.