DIN SIKKERHED ER VIGTIG FOR OS!

Din sikkerhed er vigtig for os. Derfor vil vi gerne informere dig om vores politik for beskyttelse af personlige oplysninger. Her kan du læse om, hvordan vi behandler de personlige oplysninger, du måtte have givet til os. Du kan læse vores Politik om beskyttelse af personlige oplysninger her​

Du kan læse vores Politik om beskyttelse af personlige oplysninger her​ LUK

1. marts 2018

CPH:DOX: Filmfestivalen zoomer ind på verdens nuancer

Hvert år bringer CPH:DOX en bred vifte af dokumentarer til de danske filminteresserede. Her kan vi se små og store detaljer fra alle verdens afkroge og kombinere det med en tur i biografen. Byen Rundt giver dig et lille udpluk af festivalens dokumentar-program.

En slagkraftig genre

I de seneste årtier har dokumentarfilmen som genre gennemgået en revolutionerende udvikling ved gang på gang at vise, hvordan den er i stand til at påvirke både samfund, kulturer og enkeltindivider.
I 2014 så vi, hvordan ”Citizenfour” lækkede informationer om, at NSA efter 9/11 overvågede og aflyttede ikke blot regeringer og stater, men også enkeltpersoner.
I 2016 så vi, hvordan ”VENUS – Let’s talk about sex”  italesatte samfundsmæssige tabuer om køn og seksualitet.
Og i 2017 så vi, hvordan ”De sidste mænd i Aleppo” gav os et indblik i livet i en krigszone, da bomberne sprang i den syriske by Aleppo.

 

Nu er CPH:DOX 2018 tilbage med et program spækket med dokumentarer fra alle verdenshjørner, og Byen Rundt har fundet et lille udpluk af interessante emner til dig.

 

Tre film, du skal holde øje med

CPH:DOX byder blandt andet på dokumentarfilmen ”Faith” af Jens Loftager. Filmen undersøger på tværs af livsstadier og kulturer, hvordan den religiøse tro både kan gøre mennesker livsduelige og i stand til at forstå sig selv, men også skubbe dem ud i ekstreme valg, de senere vil fortryde.

I en anden boldgade findes ”A Year of Hope” af Mikala Krog, som belyser en underverden af børneprostitution og fattigdom i den filippinske by, Manila.

Som det tredje bud findes dokumentaren ”Den nat vi faldt” af Cille Hannibal, hvor Cille selv dokumenter sorgen og magtesløsheden efter hendes stedfar dør i en ulykke.

 

Få at vide, hvad du ikke vidste

Så er du vild efter at vide mere om verden, er CPH:DOX det rette sted at starte. Hiv en ven med i biffen, og bliv forarget, forbavset eller forelsket i en verden, som du måske ikke ved helt så meget om, som du tror. For det er netop, hvad dokumentarfilmen kan, når den inddrager os i fortællinger om alle de små og store ting, der eksisterer mellem himmel og jord.

 

Rigtig god festival!

 

Hvor: Festivalen har omdrejningspunkt på Kunsthal Charlottenborg, men finder sted i hele København

Hvornår: 15.- 25. marts 2018

Pris: 85 kr. pr. billet og studie- og seniorrabat før kl. 17:00

 

Klik her for at læse flere Byen Rundt-nyheder.