Rejseregler og rejsegaranti

Her kan du downloade Metroens rejseregler og rejsegarantifolder

Metroen, DSB og Movia har fælles rejseregler.

Læs mere og find rejsereglerne her

Metroens rejsegaranti
Hvis der sker nedbrud i metrotrafikken, betyder det ikke, at din rejse bliver afbrudt.

I mange tilfælde bliver togene omdirigeret, så driften hurtigt genoptages. Ved større afbrydelser indsætter vi hurtigst muligt metrobusser til afløsning for togene. Busserne vil køre mellem de berørte stationer. Metrobusserne afgår fra et af de nærmeste Movia-busstoppesteder, som er mærket med metrologo.

Hvis Metroen meldes en halv time eller mere forsinket, betaler vi, hvis du bliver nødt til at tage en taxa. Vi dækker din taxaregning med op til 200 kroner. I første omgang skal du selv betale taxaen, men vi refunderer din udgift.

Hent en rejsegarantifolder på stationen eller download den som PDF (så du kan skrive den ud). I folderen finder du en kupon, som du skal udfylde og sende til Metro Kundeservice sammen med den originale taxakvittering.

Det er en forudsætning, at taxaturen er påbegyndt ved den metrostation, hvor der var forsinkelse. Metroen kan ikke i øvrigt påtage sig erstatningsansvar for omkostninger, som eventuelt følger af forsinkelsen.

Kørestolsbruger
Du kan også gøre brug af rejsegarantien, hvis du er kørestolsbruger og oplever, at der ikke er adgang til Metroen, fordi stationens elevatorer er ude af drift.

Garantien gælder ikke:

  • Ved planlagte ændringer, som Metroen har varslet i god tid - det vil sige senest dagen før.
  • Force majeure (det vil sige begivenheder, som Metroen ikke har indflydelse på og ikke kan afværge eller forudse, og som i øvrigt har ekstraordinær karakter - såsom brand, krig, usædvanlige naturfænomener samt personpåkørsler).

Metro Kundeservice:
Metro Service
Metrovej 3
2300 København S

Mærk kuverten "Rejsegaranti"

Bemærk: Garantien gælder i tre måneder, efter taxaregningen er udstedt.

Læs om Metroens driftstabilitet