Kørestolsbrugere og gangbesværede

I metroen er der taget hensyn til kørestolsbrugere og gangbesværede passagerer.

På stationen
Metroens stationer er indrettet, så det er enkelt at købe billet og komme fra gadeniveau til perron.

  • Elevator fra gadeniveau til perron
  • Placering af billetautomater og stempelautomater i maksimum 1,2 meters højde

I toget
Metrotogene er designet, så det skal være let at komme med og få en behagelig rejse.

  • Trinløs indstigning i toget
  • Flexområde (områder med klapsæder) 
  • Klemsikring i dørkanter
  • Opkaldssted i maksimum 1,2 meters højde

Hold dørene åbne
På perronens gule opkaldssted kan du komme i forbindelse med metroens kontrolrum. Du kan fortælle, hvor du befinder dig, og hvilket tog du skal med. Kontrolrummet vil så sørge for, at dørene holdes åbne, til du er inde i toget. På samme måde kan du bruge opkaldspunktet i toget, når du skal af igen. 

Læs om tryg rejse