Parkering ved metroen

Parker bilen uden for byen og tag metroen til centrum. Det er nemt - og der er penge at spare.

Der er mange muligheder for at parkere bilen uden for byen og tage metroen det sidste stykke. Metroen kører med få minutters mellemrum i dagtimerne og har en gennemsnitshastighed på 40 kilometer i timen, inklusive stop.

Park & Ride
Park & Ride er en kombineret parkeringsbillet og transportbillet. Du parkerer bilen og rejser ubegrænset med metro, tog og bus en hel dag. Parkeringspladserne ligger ved Kastrup Station, Femøren Station og Islands Brygge Station. Læs mere her

Andre parkeringsmuligheder
I Ørestad er der også gode parkeringsmuligheder. Du kan parkere bilen ved Bella Center Station eller Ørestad Station for 12 kroner i timen. I centrum koster parkering 29 kroner i timen fra 8.00 - 18.00, 11 kroner i timen fra 18.00 - 23.00 og 3 kroner i timen fra 23.00 - 8.00.

Turen fra Ørestad til centrum tager 10 minutter. Du kan købe enkeltbilletter, klippekort eller City Pass alt efter dit behov. Læs om priser og billetter her

Læs mere