Sådan bygger vi metro

3 millioner ton bortgravet jord og over 1 million ton beton. 

Metrobyggeriet er hovedstadens største anlægsprojekt siden anlæggelsen af Christianshavn tilbage i 1600-tallet.

Anlæggelsen af en ny metrolinje er et omfattende projekt, som starter flere år før, at vi indretter byggepladserne. Inden anlægsarbejdet gik i gang, flyttede vi kilometervis el-, gas- og andre forsyningsledninger i de områder, hvor de kommende metrostationer skal ligge. På flere af byggepladserne udførte Københavns Museum også arkæologiske udgravninger, inden vi indrettede selve byggepladsen.

 

Grundvandet bliver kontrolleret under hele anlægsperioden, så vi sikrer et stabilt grundvandsniveau, mens vi graver i undergrunden. Vi udfører reinfiltrationsboringer omkring hver byggeplads, så vi kan pumpe vandet væk fra byggepladsen, reinfiltrere vandet og føre det tilbage til jorden i nærområdet.

De store anlægsmaskiner kan udsende vibrationer. Vi har derfor opsat ca. 12.000 målepunkter på de nærmeste bygninger til metrobyggeriet. Målepunkterne overvåger bygningernes tilstand døgnet rundt og vil reagere med det samme, hvis der er risiko for, at en bygning tager skade.

Metroselskabet stillet en række krav om miljøhensyn til entreprenørerne under metrobyggeriet.De vigtigste krav omhandler udledning af CO2 og hensyn til grundvandet.


 

De nye metrostationer på Cityringen, Nordhavnslinjen og Sydhavnslinjen bygger på samme princip som de nuværende stationer med store åbne stationsrum og let adgang fra gade til metroperron. Arkitekturen vil dog også være anderledes på en række punkter, hvor blandt andet væggenes farver og materialer vil være nye.

Metrotogene, der vil køre på de nye metrolinjer, er 5. generation af de metrotog, der blev tager i brug på den første metrolinje tilbage i 2002. Der er sket mange forbedringer af teknik, materialer og design siden da, som er indarbejdet i de nye metrotog. De nye tog får blandt andet bedre plads, højere topfart og hyppigere afgange end den eksisterende metro.