Metroens udstilling gør dig klogere på metrobyggeriet

I udstillingen kan du lære mere om metrobyggeriet. I sommerhalvåret flytter udstillingen rundt i København og på Frederiksberg.

Udgrav din egen metrostation
Hvordan bygger man metrostationer og tunneler 30 meter under København? Metroens udstilling er for børnefamilier og alle dem der er sultne efter mere viden om hovedstadens gigantiske byggeprojekt. Den giver et indblik i, hvad der sker bag de store, grønne byggepladshegn, som omkranser byens 21 metrobyggepladser.

Udstillingen er lavet i samarbejde med Experimentarium, så der er naturligvis mulighed for selv at teste, prøve dig frem og blive klogere. Du kan fx selv gå i gang med at grave din egen metrostation ud, eller måske afprøve, hvordan du hurtigst kommer gennem København – på cykel, med metro eller i taxa?

Besøg udstillingen

Vi ses igen i 2017

Udstillingen holder vinterlukket. Vi glæder os til at slå dørene op igen i foråret 2017. 

Har du spørgsmål kan du skrive til visitmetro@m.dk