Mobilbilletter app

Download ”DOT Mobilbilletter” – og køb mobilbilletter og mobilklippekort.

Hvis du har en smartphone og rejser med bus, tog og Metro, er det en god ide at installere "DOT Mobilbilletter" på din telefon.

Når du åbner den gps-baserede app, skal du blot vide, hvor du skal hen, eller hvor mange zoner, du skal rejse. Ganske få tryk senere modtager du din billet eller dit klippekort.

Download app’en – den er gratis
App’en er nu ude til iPhone og Google Play (tidl. Android Market).
Download via App Store
Download via Google Play

Billetter og rute

App’en viser vej
Samtidig med at købsprocessen er smartere og hurtigere, kan den nye app også hjælpe dig med at vælge den rigtige rute eller transportmiddel. App’en er nemlig fuldt integreret med Rejseplanen. Den kan fortælle dig, om du skal med toget, bussen eller metro, for at komme hurtigst frem.

Brug dit betalingskort
Første gang du vil bruge app’en, skal du vælge et betalingskort, for eksempel Dankort. Derefter kan du med få tryk købe billet eller klippekort.

Fælles app
”DOT Mobilbilletter” er udviklet af Metroselskabet, DSB og Movia.

Få en guide til den rigtige billet på DOT's hjemmeside