1. september 2017

Få et pendlerkort på dit rejsekort

Rejser du mere end 26 gange om måneden i de samme zoner? Er svaret ja, kan et pendlerkort på rejsekort være den billigste løsning for dig.

Med et pendlerkort i hånden kan du rejse frit med bus, tog og metro i et pendlerområde, du selv vælger, til en fast pris i en periode på 30 til 180 dage. På rejsekort.dk kan du finde to forskellige typer af pendlerkort:

  • Rejsekort pendlerkort
    Hvis du kun har brug for at rejse i dit pendlerområde, da kortet ikke kan bruges til rejser udenfor dit pendlerområde.
     
  • Rejsekort pendler kombi
    Hvis du vil rejse både i dit pendlerområde og udenfor dette med et og samme kort. 

Bestil pendler kombi til dit rejsekort
Vil du gerne kunne bruge dit kort i og udenfor dit pendlerområde, kan du bestille pendler kombi til dit eksisterende rejsekort. Så er du klar til at rejse uden at tænke på zoner og ekstra billet. Det eneste du skal huske er at checke ind og ud – resten klarer kortet. 

Du kan læse mere og bestille de forskellige kort her.