Sådan udføres støjmålingerne

Entreprenøren måler støjen fra byggepladserne døgnet rundt. Miljøstyrelsen har fastsat regler for, hvordan støjen skal måles, og det er disse regler, som entreprenøren følger.

Hvordan ser graferne ud?
Når du klikker på en støjmåling, får du en hel uges støjmålinger samlet i ét dokument. På hver side i dokumentet kan du øverst se datoen for støjmålingen. Graferne viser den samlede støjmåling for et helt døgn, og viser både perioder hvor der arbejdes, og hvor der ikke arbejdes på byggepladsen. Graferne er inddelt i tre perioder: dag, aften og nat.

Hvordan måles støjen?
Støjen bliver målt hele tiden af de støjmålere, der sidder på husfacaderne tæt på byggepladsen. Støjmålerne er placeret på den eller de husfacader, der er tættest på det mest støjende arbejde på byggepladsen. For hvert minut registrerer støjmåleren en maxværdi og en gennemsnitsværdi. Maxværdien er den højeste værdi i det pågældende minut og tager ikke hensyn til, om støjen kun har varet ét sekund eller 60 sekunder. En graf, der viser maxværdierne, giver derfor ikke det korrekte billede af, hvordan støjen har været den dag. Den viser kun de højest målte værdier pr. minut.

Gennemsnitsværdien er en middelværdi, der beregnes for hvert minut.

Hvordan bliver målingerne omsat til grafer?
Det kræver flere beregninger, når lydmålingerne skal vises på en graf, så støjen kan sammenlignes med de gældende støjgrænser for byggepladsen.

Støjen bliver beregnet til et gennemsnit over en periode. Det er forskelligt, hvordan man beregner støjgennemsnittet i løbet af et døgn. Derfor viser de tre grafer et støjgennemsnit for hhv. en dagperiode, aftenperiode og natperiode.

Grænseværdierne for støj fra bygge- og anlægsarbejder i byerne er gældende i forskellige tidsrum:
- 07.00 til 18.00 skal støjen måles over otte timer
- 18.00 til 22.00 skal støjen måles over en time
- 22.00-07.00 skal støjen måles over ½ time.

Støjen bliver altid målt over ’de værste timer’ – det vil sige det tidsrum, hvor støjniveauet er højest.

Reduktion i forbindelse med refleksion
De fysiske forhold tæt på måleudstyret kan påvirke lydmålingerne. I bybilledet er der mange flader, der reflekterer støj – dvs. sender støjen tilbage i mere eller mindre samme niveau som udsendt fra kilden. Det betyder, at man i nogle tilfælde kan være uheldig og måle et højere støjniveau end det faktiske, fordi udstyret også optager refleksionerne.

Som udgangspunkt bliver der brugt tre metoder til måling af støjen alt efter placeringen af udstyret.´
- Frit-felts måling – måleudstyret er placeret helt fri for reflekterende flader med mindst 3 meter til nærmeste flade, for eksempel på en pind over et hegn, på et trådhegn eller i en lysmast. Ved en frit-felts måling antages det, at reflekterende flader ikke påvirker målingen, og at de målte værdier kan bruges uden kompensation til beregningen.
- +3 dB måling – måleudstyret er placeret op til 1½ m fra en reflekterende flade. Det kan for eksempel være på et rækværk til en altan. Ved en +3 dB måling antages refleksionerne at bidrage med 3 dB, og der trækkes derfor 3 dB fra inden beregning.
- +6 dB måling – måleudstyret er placeret direkte på en væg eller anden form for reflekterende flade. Ved en +6 dB måling antages refleksionerne at bidrage med 6 dB, og der trækkes derfor 6 dB fra inden beregning.

Eksempel på støjmåling inden efterbehandling
Eksempel på støjmåling inden efterbehandling

Den blå markering viser det mest støjende tidsrum, hvilket er den periode, som støjgennemsnittet er beregnet på baggrund af. Den blå streg viser niveauet for gennemsnittet. Den røde streg viser den støjgrænse, som fastsættes af kommunerne.

Bemærk at støjgrænsen om aftenen og natten er sat til 40 dB, men at byens generelle baggrundsstøj (trafik etc.) nær byggepladserne konstant bevirker, at grænsen overskrides.

Den endelige støjmåling
Eksempel på støjmåling, der er blevet efterbehandlet

Her ses den endelige støjmåling. Her er støjniveauet reduceret med 6 dB, da måleudstyret ved denne byggeplads er placeret tæt på en reflekterende flade.

Det er entreprenørens rådgiver, Grontmij, der udfører målingerne og står for efterbehandlingen af materialet. Grontmij laver en faglig vurdering af, hvor meget de fysiske forhold omkring støjmålerne påvirker måleresultatet, inden de fastsætter, hvor meget der skal trækkes fra støjniveauet på grund af refleksion.

Baggrundsstøj
Byens liv – trafik, vejarbejde, samtale, udendørsarrangementer, udrykninger etc. – kaldes baggrundsstøjen. Støjmåleren kan ikke skelne støjen fra arbejdspladsen fra støjen fra byen. Det betyder, at baggrundsstøjen indgår som en del af den støj, der måles.

Flere steder i byen er baggrundsstøjen høj. Det kan ses på støjmålingerne, blandt andet i aften- og natperioderne, hvor der typisk ikke arbejdes på byggepladsen. Baggrundsstøjen kan blandt andet stamme fra trafikken i området. De høje enkeltstående udsving på støjmålingerne i nattetimerne kan skyldes en dør, der bliver smækket, en bil der kører forbi eller lignende.

Du kan læse mere om baggrundsstøj og se et støjkort over København på Miljøstyrelsens hjemmeside