Hegnspælen 2013

Metroselskabet Byens Hegn uddelte Hegnspælen 2013 til de bedste projekter i perioden august 2012 til juli 2013. Vinderne blev afsløret ved en prisoverrækkelse 14. november.

Kunstpiloterne fra Statens Museum for Kunst modtog publikumsprisen for 'SMK på Byens Hegn'. Ialt 763 personer afgav deres stemme her på siden.

Juryprisen gik til Claus Ankersen for 'ALTID - din gamle røver' på Enghave Plads. Juryens sagde i sin begrundelse:

"Det er et værk som er smukt; det indbyder til interaktion; og det interagerer med det konkrete byrum både igennem sit udtryk, sit indhold og sit unikke performative element.

Der er tale om en genre-blanding, som er original og veludført, og som på enkelt vis har forholdt sig til hegnets placering og skala, sådan at det både giver en oplevelse til de hastigt forbipasserende og til dem med trang til mere fordybelse.

Værket går i direkte dialog med de lokale omstændigheder og italesætter på en flot måde den konflikt, der også ligger i at udvikle og ændre det fælles byrum, hvor vi kommer til at savne det der var, mens vi venter på det der kommer.

Vinderprojektet er både innovativt og skævt på en måde, der emmer af ægte varme og gammeldags Københavner-romantik, som husker os på at kunsten også kæmper imod."

Den samlede jury var:

  • Tina Saaby, stadsarkitekt i Københavns Kommune
  • Claus Sivager, stadsarkitekt i Frederiksberg Kommune
  • Kent Martinussen, direktør for Dansk Arkitektur Center
  • Christine Buhl Andersen, direktør for KØS – museum for kunst i det offentlige rum
  • Leonard Forslund, billedkunstner og vinder af juryens pris for Hegnspælen 2012

Læs om alle de 13 nominerede til Hegnspælen 2013:
ALTID - din gamle røver
Beauty is in the street
Birkeskoven
Bunker
Cykelmyggen
Felt
Hegnet spræller
Imagination Rules the World
Lappeløsning
Lys Hegn
Planter, bænke, kunst
SMK på Byens Hegn
Vampyrspejl